Video : Tipsbladet
Superliga

Carlo Holse på vej til Norge: Indbringer FC København millionbeløb

Carlo Holse er ifølge en række medier tæt på at skrive under med Rosenborg BK, og det indbringer ifølge VG mellem seks og otte millioner norske kroner.

Rosenborg BK har traditionelt set været glad for danske spillere, og folk som Nicklas Bendtner, Mike Jensen, Tobias Mikkelsen og Christian Gytkjær er bare nogle af dem, der har været på kontrakt i klubben i de seneste år. I øjeblikket er den dog danskerløs, men det kan meget vel snart ændre sig.

Både Ekstra Bladet, VG og Adresseavisen skriver fredag, at klubben er meget interesseret i FC Københavns Carlo Holse. VG mener endda at vide, at handlen er så godt som på plads, og at klubberne er enige om en pris.

Læs også:Avis: Carlo Holse rygtes til norsk topklub

Den ligger ifølge avisen på seks til otte millioner norske kroner. Det svarer til mellem 4,4 og 5,9 millioner danske. Derudover har FCK angiveligt sikret sig en videresalgsklausul på Holse.

Mikael Dorsin, der er sportschef i Rosenborg, afviser over for Adresseavisen at sige ret meget om det mulige køb. Han konstarer dog:

- Carlo Holse er en dygtig fodboldspiller.

Læs også:Avis: Dansk U21-landsholdsspiller på vej væk fra FC København

Mens det danske transfervindue lukker ved midnat, er Holse-handlen ikke presset på tiden. Transfervinduet i Norge lukker først til marts, så parterne kan tage sig god tid til at få detaljerne på plads.

FC København skal dog handle i dag, hvis den skal have en afløser ind. Spørgsmålet er så, om klubben skal det. Holse fik bare ni Superliga-kampe i efteråret, heraf to i startopstillingen.

Læs også:Her er FCK-truppen til træningslejr

Læs også:Overblik: Superligaens vintertransfers 2020

Læs også:Mike Jensen-debut i sigte: Sikkerheden for dommere øges efter bilbombe