Video : Tipsbladet
Superliga

Bundu åbner op om barndommen: Flyttede hjemmefra som 11-årig

AGF-angriberen Mustapha Bundu rykkede ind på Craig Bellamys akademi i en tidlig alder.

Mustapha Bundu har i den seneste tid udviklet sig til et være en profil i Superligaen, og han fortæller nu i et interview med B.T., om hvordan det hele begyndte for ham med, at han som 11-årig kom ind på den tidligere Premier League-spiller Craig Bellamys akademi i Sierra Leone.

- Optagelsen på den tilhørende kostskole betød, at jeg måtte flytte hjemmefra. Jeg var der fire år i tre måneder ad gangen. Så det var kun muligt for mig at se familien i ferierne. Min tid på akademiet var fantastisk, siger han og fortsætter:

Læs også:Optakt: AGF - Randers FC

- Vi var 30 drenge, der har masser at takke fonden bag skolen for. Den træning, vi blev tilbudt, var på meget højt niveau og er hovedårsagen til, at jeg er nået dertil, hvor jeg er i dag, lyder det fra Mustapha Bundu.

Derudover kommer han ind på, at det helt store mål i hans karriere ville være et skifte til Premier League, som han opfatter som verdens bedste. Dog er der et bump på vejen, da han er statsborger i Sierre Leone, som giver nogle visamæssige vanskeligheder. De skal først løses, hvis et skifte til England skal kunne lade sig gøre.

Læs også:Superligaen står for døren: Her er fem talenter, der kan få et gennembrud

Sammen med AGF er man på tredjepladsen i Superligaen, og han slår da også fast, at der er gode forudsætninger for, at aarhusianerne kan komme med i kvalifikationen til Europa League i den kommende sæson.

AGF og Bundu tager hul på forårssæsonen mod Randers, som de møder søndag klokken 16 på hjemmebane.

Læs også:Chance-helten: Derfor er Superliga-talentet millioner værd

Læs også:Danske Spil: Han er favorit til at blive Superliga-topscorer

Læs også:AGF-træner om foråret: Vi aner ikke en kæft om, hvad der kommer til at ske