Det blev til en sejr på 3-2 for FC København over AaB i weekenden, og onsdag mødes de to hold igen. Denne gang er Parken udskiftet med Aalborg Portland Park, ligesom det nu drejer sig om Sydbank Pokalen og ikke Superligaen.
FC København-backen Bryan Oviedo håber dog på, at vinderen bliver den samme som sidst. Det fortæller han til klubbens officielle hjemmeside.
- Det bliver en anderledes kamp mod AaB end i søndags, hvor vi kom flyvende ud efter pausen og scorede tre mål. Og hvor vi holdt fast i sejren, selvom mange nok var mærkede af Celtic-kampen til sidst, siger han og fortsætter:
Læs også:FC København har otte skader til pokalbrag mod AaB
- Nu spiller vi på deres hjemmebane, men trods det tætte kampprogram går vi ind til opgøret med målet om at gå videre. For vi vil vinde turneringen - så simpelt er det. I FC København gælder det om at vinde både Superligaen og pokalturneringen hvert år, lyder det fra Bryan Oviedo.
Trods snakken om klubbens kampprogram, så slår han fast, at en klub som FCK skal kunne klare den slags.
- En klub som vores skal kunne klare at spille med i tre turneringer. Det er ingen undskyldning. Vi har en stor trup, og nogle af dem, der ikke har spillet så meget, får en god chance for at vise deres værd - mig selv inklusive, siger Oviedo, og påpeger, at det gælder om at præstere, når man får chancen og vise, hvorfor man spiller i så stor en klub.
Læs også:Nyt stort millionunderskud i AaB: Det er ikke tilfredsstillende
Selv har Bryan Oviedo spillet med i begge FCK's kampe i pokalturneringen denne sæson, som har været mod Hillerød og FC Nordsjælland. Derudover har han gode minder fra 2012, hvor han blev pokalfighter efter finalesejren på 1-0 over AC Horsens.
Kampen mellem AaB og FC København spilles klokken 18.30, den sendes direkte på TV3+.
Læs også:AaB vil standse blødningen: Men forventer nyt underskud
Læs også:AaB uden store profiler mod FC København
Læs også:Medie: Svenske mestre vil købe FC København-spiller