Video : Tipsbladet
Superliga

Brøndbys offensive konge i kulissen: Med i 17 sæsonscoringer

Brøndbys aktuelt mest værdifulde spiller i offensiven har bidraget stort til scoringer - uden at kunne kalde sig målsluger

Brøndby luede ud i blandt de største og mest løntunge profiler, da man i januars transfervindue sagde farvel til topscorer Kamil Wilczek, næst flittigste målscorer Dominik Kaiser og midtbane-kreatøren Hany Mukhtar.

Nu skal der satses mere på egne talenter i et mix med erfarne kræfter. En af de spillere, der skal være med til at bære dette projekt er uden tvivl Simon Hedlund. Offensivspilleren er ikke den fødte målscorer, og han har da også bare bidraget med fire scoringer i sæsonen.

Men den 27-årige svensker bidrager alligevel stort til at få gang i Brøndby-scoringerne. For ikke alene topper han assistlisten for Superligaen med ni af slagsen - men han topper skam også en anden flot offensiv-liste i Superligaen.

Simon Hedlund er nemlig sammen med FC Nordsjællands Mikkel Rygaard den spiller, der har stået for flest såkaldte "second assist." - altså at står for den næstsidste aflevering til en scoring.

Læs også:Superligaen fortsætter, selv om en spiller får coronavirus

Dermed kan svenskeren bryste sig af at have haft afgørende indflydelsen på fire scoringer, ni assist og fire second assist - altså i alt 17 af Brøndbys sæsonmål. Kamil Wilczeck leverede 17 rene mål og to assist.

Se listen over second for Superligaen her:

Læs også:Corona-krise: Trængte SønderjyskE mangler i den grad transferstjerner

Second assists
1. Simon Hedlund, BIF (4)
1. Mikkel Rygaard, FCN (4)
3. Ayo.. Okosun, ACH (3)
3. Mads DøhrThychosen , FCM (3)
3. Evander, FCM  (3)
3. Franck Onyeka, FCM  (3)
3. Sory Kaba, FCM  (3)
3. Anders Hagelskjær, SIF (3)
3. Rasmus Falk, FCK (3)
3. Jacob Barret Laursen, OB  (3)

Tallene er leveret af SpilXperten via WyScout.com

Her er listen over flest assist i Superliga-sæsonen:

Læs også:Divisionsforeningen: Vi melder noget ud i løbet af de næste par dage

Læs også:Claus Thomsen: Jorden begynder snart at brænde under Superligaen

Læs også:FCM-direktør: Kommer til at se andre forretningsmodeller fremover