Brøndby er ude af pokalturneringen efter at have tabt til SønderjyskE 0-1 onsdag aften.
Kampen kostede muligvis Brøndby mere end bare et exit fra turneringen. Klubbens stjerneangriber Kamil Wilczek frygtes nemlig skadet.
Wilczek blev skiftet ud efter 64 minutter til fordel for Samuel Mraz, og det skyldtes, at angriberen havde problemer med fysikken, fortæller Brøndby-træner Niels Frederiksen.
- Han bad selv om at blive skiftet ud. Han havde lidt problemer, og det havde han allerede inden kampen. Vi håbede, at det gik, men han begyndte at mærke det efter pausen, siger Niels Frederiksen ifølge Bold.dk.
Efter kampen var han naturligvis skuffet over, at Brøndby nu er ude af turneringen, som de har været i finalen i de seneste tre år.
- Vi fik ikke gjort de halve muligheder store nok. Der var tilløb til så meget, og jeg synes, vi dominerede kampen mange parametre, men det var, som om vi stivnede lidt, når vi kom op i nærheden af modstandernes felt, så chancerne blev ikke gjort store nok, siger han til TV3 Sport efter kampen.
Læs også:Rashford med vanvidskasse: United slog Chelsea ud af pokalturnering
Læs også:SønderjyskE besejrede Brøndby: Vi bevarer fokus på en turbulent dag
Læs også:Kommentatorer flade af grin: Brøndby-spiller med forfærdelig clearing
Læs også:Sønderjyske sender Brøndby ud i pokalmørket
Læs også:SønderjyskE-træner om forfærdeligt uheld: Så er fodbold sekundært