BIF-træner efter generalprøve: Mindre i tvivl om startopstillingen
Foto: Jan Christensen/Getty Images
Superliga

BIF-træner efter generalprøve: Mindre i tvivl om startopstillingen

Niels Frederiksen er blevet mere sikker på Brøndbys startopstilling, efter at de blå-gule mandag tabte deres sidste testkamp.

Brøndby IF spillede mandag deres sidste testkamp før Superliga-starten, og den har gjort cheftræner Niels Frederiksen mindre i tvivl om Brøndbys startopstilling. Det siger cheftræneren til 3point.dk.

Klubben fra Vestegnen tabte nemlig generalprøven til SønderjyskE, hvor Niels Frederiksen stillede med et lidt alternativt hold.

Flere stamspillere var således ikke i startopstillingen, og der var i stedet blevet plads til flere af klubbens talenter. De formåede imidlertid ikke at imponere, og det har i sidste ende gjort Niels Frederiksen mere sikker på sin idealopstilling. Det fortæller han til 3point.dk. 

Læs også:Martin Spelmann jagter ny klub: Jeg er helt ekstremt sulten

- Det var ikke som vi havde håbet på, konkluderer Niels Frederiksen og fortsætter:

- Vi splittede vores hold lidt i atomer og stillede med mange unge og uprøvede konstellationer. Det har vi også set i nogle af de andre træningskampe, at der er en forskel, når vi stiller det, vi tror er vores stærkeste, og vi stiller det lige under. Det fik vi bekræftet. Det gør, at jeg bliver lidt mindre i tvivl om startopstillingen – desværre.

Brøndby IF spiller deres første Superliga-kamp i foråret, når de gæster OB søndag aften.

Læs også:Godt nyt: To Brøndby-spillere træner fuldt med igen

Før den kamp er Brøndby nummer fire i Superligaen, mens OB er nummer ni i rækken. Fem point adskiller de to hold. 

Læs også:FCK, BIF eller FCM: Her er de nominerede til årets Superliga-spiller

Læs også:Superliga-trænernes pointsnit: Nye folk imponerer

Læs også:Træner-karrusellen: Så længe har Superliga-trænerne været i jobbet