Video : Tipsbladet
Superliga

Brøndby-topscorer: Ikke tilfreds med holdets præstationer

Kamil Wilczek glæder sig over sine egne præstationer i efteråret, men er ikke tilfreds med, hvordan Brøndby har præsteret.

Kamil Wilczek har haft stor individuel succes i efteråret, og den polske målræv har scoret imponerende 17 mål på 18 Superliga-kamp og 20 mål på 26 kampe.

Det har været nok til at gøre ham til den mest scorende Brøndby-spiller i Superliga-regi og topscorer i Superligaen, mens han også er nummer syv på den såkaldte Golden Shoe-liste - foran stjerner som Lionel Messi, Karim Benzema og Mohammed Salah.

Læs også:Så nemt eller svært er forårs-programmet i Superligaen

Og Kamil Wilczek glæder sig også over sine egne præstationer i efteråret. Men til gengæld erkender han, at Brøndbys præstationer ikke har været gode nok.

Det fortæller han til 3point.dk.

Læs også:Målmand skriver ny og lang aftale med Brøndby

- Individuelt bød 2019 på en masse gode ting. Jeg er glad for mine præstationer, mine mål og en masse ting. Men jeg er ikke tilfreds med holdets samlede præstationer. De burde være bedre, og mit ønske for næste år er at forbedre holdets resultater, siger Kamil Wilczek til fanmediet.

Trods Wilczeks mange scoringer er Brøndby IF på fjerdepladsen i Superligaen med fire point op til AGF på tredjepladsen, 14 point op til FC København på andenpladsen og 18 point op til FC Midtjylland på førstepladsen.

Kamil Wilczek og Brøndby IF møder OB i forårets første Superliga-kamp. 

Læs også:Brøndby-træner: Vi kigger på at forstærke vores trup

Læs også:Overblik: Sådan ser slutspillet i Superligaen ud

Læs også:Superligaens bedste: FCM og Wilczek slutter årtiet på toppen