Video : Tipsbladet
Superliga

Brøndby-talent ser plads til forbedring: Jeg skal lægge på offensivt

Morten Frendrup mener, at han skal blive bedre fysisk og i det offensive spil, hvis han vil fastholde sin startplads i Brøndby IF.

Flere unge spillere brød igennem i Brøndby IF i efteråret, og en af dem var midtbanetalentet Morten Frendrup.

Den unge midtbanespiller startede inde imod Silkeborg IF i starten af november som følge af skader til flere andre Brøndby-spillere, og den plads gav han ikke slip på i efteråret. Han startede efterfølgende inde i Brøndbys sidste fem kampe i Superligaen i efteråret. Og præstationerne blev belønnet med en ny kontrakt i den forgangne weekenden.

Læs også:Lyngby-chef: Kan vi finde Corlu-erstatning, kan tingene ændre sig

I foråret er der også udsigt til spilletid til Morten Frendrup. Josip Radosevic og Kasper Fisker døjer fortsat med skader. Men når alle er klar igen, skal den 18-årige midtbanespil blive bedre til visse ting, hvis han vil fastholde sin plads.

Det fortæller Frendrup i et interview med Nordvestnyt.

Læs også:Overblik: Superligaens vintertransfers 2020

- Jeg er god i presspillet, god imod bolden. Jeg har nok mest styrke i det, det er min spidskompetence. Pres og bolderobring. Men jeg skal arbejde mere med det offensive og fysikken. Først og fremmest skal jeg lægge på fysikken.

- Og hvis jeg skal holde fast, skal jeg lægge noget på det offensive spil. For der er mange gode spillere og ellers overhaler de bare, lyder det fra Morten Frendrup.

Morten Frendrup fik debut for Brøndby IF i foråret 2018 som 16-årig, og siden er det blevet til i alt 20 kampe og et mål for klubben fra den Vestegnen.

Læs også:Brøndby-fans lavede ballade: KMD afventer grundig evaluering

Læs også:Vinterpause i Superligaen: Sådan gør din klub

Læs også:Brøndby sikrer sig midtbanetalent frem til 2023