Video : Tipsbladet
Superliga

Brøndby-talent om første derby-start: Jeg var helt forpustet i pausen

Morten Frendrup mærkede tempoet på egen krop i seneste rundes derby mod FC København. Erfaringerne fra den kamp vil han tage med til det kommende opgør mod FC Midtjylland.

Da Brøndby IF mødte FC København i den seneste runde i Superligaen, var det Morten Frendrups bare andet derby i hans unge karriere. Det var samtidig første gang, han startede inde mod FCK, efter han spillede 21 minutter, da Brøndby vandt 3-1 tidligere på sæsonen.

Den 18-årige midtbanespiller er stadig i en periode af sin karriere, hvor han skal lære, og det gjorde han af kampen mod FCK. Nu håber han, at han kan tage det med ind i næste opgør, som er endnu en topkamp. Brøndby møder således FC Midtjylland søndag aften.

Læs også:6. December: En central person i Brøndbys genrejsning

- Jeg tager noget erfaring med fra kampen mod FC København. Det var en stor kamp at spille, og der var smæk på tribunerne. Spillet mod bolden synes jeg var godt, så det skal jeg også bare tage med ind til kampen mod FC Midtjylland, siger Morten Frendrup til brondby.com.

- Der er mere tænding på, det er meget mere intenst. Jeg kan huske i pausen, at jeg var helt forpustet, for der er tempo på hele tiden, og man skal hele tiden være klar. Man lærer hurtigt ikke at blive påvirket af det, der foregår omkring banen. Der er nogle gange, hvor kampen bliver stoppet på grund af forskellige ting, så man lærer hurtigt bare at fokusere på fodbolden og kampen.

Læs også:FCM-brasilianer med respekt: Ingen dårlige hold i Superligaen

Mens Frendrup og co. altså vandt hans første derby, tabte de i søndags med 2-1, efter Viktor Fischer scorede to gange. Dermed mistede de også tredjepladsen, som AGF i stedet tog med en sen sejr mod Esbjerg fB.

Der er dog kun ét point op til AGF. Brøndby kan altså tage tredjepladsen tilbage med en sejr over topholdet. Der er kickoff til det opgøret søndag klokken 18.

Læs også:Brøndby-bomber er imponeret: En ære at være blandt sådanne spillere

Læs også:Optakt: Brøndby IF - FC Midtjylland

Læs også:Brøndby-back frygter ikke FCM: Det betyder ikke så meget, hvem vi møder