Video : Tipsbladet
Superliga

Brøndby-talent: Føler, at jeg er kommet tættere på startopstillingen

Morten Frendrup har fået spilletid i tre af Brøndbys seneste Superliga-kampe, og det får ham til at føle sig tættere på startopstillingen i klubben.

For knap halvandet siden fik Morten Frendrup debut for førsteholdet i Brøndby IF, da han blev indskiftet imod Lyngby Boldklub, og siden har den nu 18-årige midtbanespiller spillet 11 kampe for førsteholdet.

Fire af dem er kommet i denne sæson, og i tre af Brøndbys seneste Superliga-kampe har Morten Frendrup fået spilletid – blandt andet i derbyet mod FC København.

Læs også:AGF-assistent: De unge skal arbejde hårdere for at slå de etablerede af

Og det får det unge Brøndby-talent til at føle sig tættere på startopstillingen hos de blågule. Det fortæller han til Brøndbys hjemmeside.

- Personligt føler jeg, at jeg er kommet tættere på startopstillingen. Jeg føler også, at man bliver en større del af holdet, når man får spilletid, så jeg synes, selvfølgelig det er dejligt, at jeg har fået de indhop, jeg har fået, siger Morten Frendrup.

Læs også:Tidligere Superliga-spiller var ramt af angst og depression: Du er jo ved at dø

På søndag kan Morten Frendrup igen komme i aktion for Brøndby, når modstanderen igen er Lyngby Boldklub, og her håber han på at bygge videre på derbysejren over FC København før landskampspausen: 

- Det er vigtigt, at vi bygger videre på den Derby-sejr mod Lyngby, for jeg tror på, at det kan sætte os i gang og give os noget momentum. Det havde været fedt, hvis vi bare havde kunne køre på efter sejren over FCK, men landsholdspausen har givet os noget tid til at kunne arbejde og fokusere på nogle detaljer i vores spil, og det har været rigtig nyttigt, siger Morten Frendrup.

Brøndby IF gæster Lyngby Boldklub søndag klokken 18.00.

Læs også:Manchester United overvejer at udleje talentfuld trio

Læs også:Real Madrid-legende om Barca-fænomen: Hav tålmodighed med ham

Læs også:Lars Friis: Unge spillere i AGF får intet foræret