Brøndby styrtbløder: Præsenterer kæmpe underskud
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Superliga

Brøndby styrtbløder: Præsenterer kæmpe underskud

Brøndby IF havde på forhånd varslet et stort underskud for 2019, og her er det så: 78,7 millioner kroner.

Det er næppe gået nogens næse forbi, at økonomien har det stramt i Brøndby IF, og nu står det klart, hvor galt det præcis står til.

Brøndby IF har netop offentliggjort årsrapporten for 2019, og den viser et dundrende underskud på 78,7 millioner kroner. De røde tal var ventet i Superliga-klubben, der på forhånd havde varslet om et underskud i den størrelsesorden.

Læs også:Månedens Hold i Superligaen - februar

De blå-gule er i gang med at sadle om, så der i fremtiden kommer sorte tal på bundlinjen, og det så man allerede initiativ til i januars transfervindue, hvor klubben sagde farvel til løntunge spillere som Johan Larsson, Dominik Kaiser, Kamil Wilczek og Hany Mukhtar. Effekten heraf kan dog først aflæses i indeværende regnskabsår, præcis som tilfældet er med aktieemissionen i februar.

Men klubbens forventning i 2020 er, at man får et resultat før skat i niveauet minus 20 til minus 30 millioner kroner.

Brøndby har også stort et ønske om at blive bedre til at generere transferindtægter, og der er ingen tvivl om, at det er manglende formåen på dette område, der især har været med til at forme det store underskud i 2019. Det skal der styr på i fremtiden, og det er blandt andet en af årsagerne til, at man nu skal have en yngre og mere salgsbar trup.

Læs også:Zorniger afslører i interview: Afviste rollen som sportsdirektør i Brøndby

Brøndby IF's nettoomsætning i 2019 var på 175,1 millioner kroner.

Læs også:Jan Bech Andersen må til lommerne igen i 2020

Læs også:FC København forventer et mindre overskud i 2020

Læs også:Efter kæmpe underskud i fjor: Selskabet bag FCK laver stort overskud på ny