Det er ikke, fordi Morten Frendrup overhovedet ikke kan træne. Men han kan ikke spille rigtig fodbold, og han kan ikke omgås sine holdkammerater. Så alt i alt er det kedeligt, at dansk fodbold ligger i dvale, siger Brøndby-spilleren til sn.dk.
Superligaen har ligget stille i snart to uger. I næsten lige så lang tid har Brøndby-spillerne selvtrænet for sig selv. Det giver Frendrup mulighed for at fokusere på styrketræning og at lægge nogle større muskler på kroppen, men fan af at holde fodboldfri bliver han ikke.
Læs også:Anthony Jung-agent: Der kommer ikke transfers som de seneste par år
- Det er meget kedeligt, men jeg prøver at få det bedste ud af det. Jeg har pludselig masser af tid til familien, og det er også dejligt, siger Morten Frendrup til sn.dk.
Der er også grund til at ærgre sig over, at pausen kom netop nu. Frendrup tilkæmpede sig en fast startplads på Brøndby-midtbanen i slutningen af efteråret og beholdt den i begyndelsen af foråret, men nu er der altså sat en foreløbig pause på det gennembrud, han var godt i gang med.
Læs også:Brøndby-bossens transfer-tanker: Markedet har trukket sig lidt
Skal man finde et lyspunkt for Brøndby - og særlig holdets midtbane - i denne tid, må det være, at coronapausen giver flere spillere mulighed for at komme sig helt eller delvist.
Josip Radosevic nåede netop at vende tilbage på holdet og har nu rig mulighed for at komme i topform, mens Tobias Børkeeiet og Kasper Fisker kan pleje deres skade uden at se holdet spille en masse kampe uden dem.
Det er endnu uvist, hvornår Brøndby skal spille igen. Dansk fodbold er suspenderet på ubestemt tid.
Læs også:Quiz: Sidste spillerunde i Superligaens grundspil
Læs også:Avis: 100 millioner kroner står og falder med Superligaens afvikling
Læs også:Har været rygtet til Brøndby: Nu vil jeg væk