Brøndby-spillerne er gået 20 procent ned i løn som et solidarisk signal overfor klubben midt i en coronatid.
Læs også:Billige udlændinge kan stjæle Superliga-jobbet fra danske talenter
Brøndbys Kevin Mensah forklarer nu nogle af årsagerne til, at spillerne er gået med til lønreduktionen.
- Det er jo det, det handler om. At vi står sammen som klub og måske i sidste ende redder nogle jobs, som ikke er i den sportslige sektor. Så på den måde handler det om at stå sammen, og det har vi gjort fint i den her process, siger Kevin Mensah til Viaplay Sport Live.
Der har været meget snak frem og tilbage i truppen omkring, hvordan situationen skulle tackles, men i sidste ende blev der enighed i hele Brøndby-truppen.
- Det er en process. Det er noget, vi har snakket om i noget tid, og der er mange forskellige meninger, Men noget af det, der kendetegner Brøndby, er fællesskab. Og når man er i Brøndby, så går man med fællesskabet, og når det så siger, at vi skal gå ned i løn, så er det den naturlige vej.
- Der har været nogle diskussioner, men det tænker jeg er normalt. I sidste ende står vi her og er blevet enige med klubben om at gå 20 procent ned i løn i tre måneder.
Langt de fleste af Superliga-klubberne har sendt spillerne hjem, men Brøndby er en af de få klubber, der fortsat har spillerne i gang til træning, der dog foregår i små grupper.
Læs også:Medie: Lyngby kan tjene stort millionbeløb på Yussuf Poulsen-transfer
Læs også:Tre tidligere Superliga-spillere på svensk landstræners ’drømmehold’
Læs også:Carsten V. Jensen: Helt afgørende at løfte i flok
Læs også:Bekræftet: Brøndby-trup og ledelse går ned i løn i tre måneder