Den gambianske midterforsvarer Bubacarr Sanneh har siden skiftet fra FC Midtjylland til belgiske Anderlecht haft svært ved at få spilletid. Senest har han været udlejet til tyrkiske Göztepe, hvor det heller ikke er blevet til overvældende mange minutter.
Derfor skulle Sanneh nu have fået sin lejeaftale ophævet og er hjemvendt til Anderlecht. Det melder de belgiske medier Sudinfo og Het Laatste Nieuws,.
Læs også:FC Midtjylland om Bubacarr Sanneh: At få ham tilbage ville være en drøm
Her bliver der desuden peget på, at Sanneh og dennes agent er i fuld gang med at finde en ny klub, og her bliver der påpeget, at Danmark igen kan blive en mulighed. Dog er det ikke en retur til FC Midtjylland, der bliver nævnt.
I stedet skulle Brøndby være interesserede i forsvarsspilleren. Det er i denne forbindelse sandsynligvis på en ny lejeaftale for gambianeren.
Læs også:Sådan åbner og lukker transfervinduet i Danmark og de store lande
Netop Brøndby har Sanneh et særligt forhold til, da han stod bag sejrsmålet til 1-0 i slutningen af 2017/18-sæsonen mod netop Brøndby, som altså endte med at blive afgørende i FC Midtjyllands mesterskab i dén sæson.
Bubacarr Sanneh blev sidenhen solgt for 60 millioner kroner kroner til Anderlecht.
Læs også:Bubacarr Sanneh og FCK-emne på listen: Storklub vil af med 24 spillere
Læs også:Sviatchenko brækkede næsen: Nu skal jeg have den dumme maske på