Video : Tipsbladet
Superliga

Brøndby-profil holder kontakten med tidligere klub

Simon Hedlund snakker stadig med sportsdirektøren i sin tidligere klub, Elfsborg.

Simon Hedlund har for alvor slået sit navn fast i Brøndby, hvor svenskeren har spillet 25 kampe ud af 26 mulige i indeværende sæson.

Forinden tiden i Brøndby optrådte Hedlund for tyske Union Berlin, men angriberen er et produkt af IF Elfsborgs akademi, og det er den svenske klub, der står hans hjerte nært.

Derfor har 26-årige Hedlund også overvejet at vende tilbage til klubben, hvor han fik sin fodboldopdragelse.

Læs også:FCK-keeper jubler efter derbysejr: Svært at sætte ord på

- Det har altid været en tanke. Havde det ikke gået med Brøndby eller Union Berlin, var jeg taget tilbage til Elfsborg. Jeg var der sidste vinter, siger han til podcasten Lundh og uddyber:

- Men jeg snakker godt med (Stefan, red.) Andreasson (sportsdirektør i Elfsborg, red.), og vi har kendt hinanden længe. Vi ved, hvor vi har hinanden.

I Elfsborg er den danske målmand Kevin Stuhr-Ellegaard færdig efter årsskiftet, og Hedlund kalder hele situationen omkring Stuhr-Ellegaards udløbende kontrakt for trist.

Læs også:LIVE: Sådan gik det, da FC København tog imod Brøndby IF

- Det er selvfølgelig trist. Jeg ved ikke, hvad der skete, men jeg læste noget med, at han fik et tilbud om en kontraktforlængelse, som derefter blev taget tilbage. Det er frygtelig dårlig kommunikation af Elfsborg, hvis det er sandt.

- Han har spillet i klubben i otte-ni år og været anfører i halvdelen af tiden. Han repræsenterede Elfsborg på en god måde, så det er trist, at det skal slutte sådan.

Brøndby og Simon Hedlund har papir på hinanden indtil sommeren 2023.

Læs også:Bedst og værst: Viktor Fischer skød Brøndby i sænk til sidst

Læs også:Ærgerlig Brøndby-stopper: FCK skaber ikke meget

Læs også:Hedlund om annulleret scoring: En kedelig kendelse