Afløseren for Frederik Rønnow er fundet.
Brøndby IF har netop præsenteret målmand Marvn Schwäbe på en treårig aftale via klubbens app.
Keeperen er hentet i tyske Hoffenheim, hvor han stadig havde et år igen af sin aftale med klubben. Han var i den netop overståede sæson udlejet til Dynamo Dresden.
Brøndby har længe flirtet med målmanden, 23 år, og han skal i den komende sæson konkurrere med Benjamin Bellot om pladsen i målet.
Keeperen er Brøndbys femte tilføjelse denne sommer - klubben har også hentet Jens Martin Gammelby i Silkeborg, Mikael Uhre i SønderjyskE, angriber Ante Ercog og Björn Kopplin i Hobro IK.