Video : Tipsbladet
Superliga

Brøndby-direktør: Opbakning viser tiltro til strategien

Brøndbys administrerende direktør Ole Palmå glæder sig over det fornyede tilsagn fra Jan Bech Andersen samt Torben Bjørn Christensen.

Brøndby IF's hovedaktionær Jan Bech Andersen har sammen med en anden af klubbens store aktionærer Torben Bjørn Christensen valgt at konvertere den gæld, Brøndby IF har til dem begge, om til aktier ved den forestående emission, der efter planen skal afholdes i løbet af foråret.

Derudover har Jan Bech Andersen givet tilsagn om, at han vil støtte Brøndby IF økonomisk frem til september 2021 - det er en et-årig forlængelse i forhold til den hidtidige aftale.

Læs også:Jan Bech Andersen forlænger sin støtteerklæring i Brøndby IF

Erklæringen er beløbsgrænset til 53 millioner kroner fratrukket det kontantprovenu, som Brøndby IF indkasserer i forbindelse med den forestående emisison.

Det gælder klubbens administrerende direktør Ole Palmå.

Læs også:Svensk medie: Brøndby lurer på Gent-spiller

- Det understreger for os troen på, at retningen for klubben, vi som direktion sammen med bestyrelsen har lagt for de kommende år i strategi 6.4, er den rigtige retning for Brøndby IF, siger Ole Palmå til klubbens hjemmeside og tilføjer:

- Beløbsgrænsen på støtteerklæringen fra Jan Bech Andersen er et naturligt næste skridt i den forstand, at både vi og Jan ønsker et Brøndby IF i økonomisk balance. De 53 mio. kr., der kan komme i spil, er for at kunne afdække eventuelle udfald, der måtte komme i forhold til den kommende emissions provenu og de budgetforudsætninger, vi har lagt for de kommende år. Tilsagnene fra Jan og Torben, betyder, at vi nu kan fortsætte det arbejde, vi allerede er godt i gang med både sportsligt og kommercielt.

Jan Bech Andersen sidder desuden som formand for bestyrelsen i Brøndby IF. 

Læs også:Brøndby IF forlænger med Anton Skipper

Læs også:Brøndby-fans hænger bannere på stadion: 'Fuck Red Bull'

Læs også:Farvel, Wilczek: Se Brøndby-angriberens 17 mål fra efteråret