Video : Tipsbladet
Superliga

Brøndby-boss: Vi kan kæmpe mod FCK om tre-fire år

Brøndbys fodbolddirektør Carsten V. Jensen spår, at de blå-gule for alvor vil kunne matche FC København om tre-fire år.

Brøndby IF vandt 3-1 over FC København søndag eftermiddag, og dermed satte de blå-gule to streger under, at de på dagen sagtens kan måle sig med de forsvarende danske mestre. Det er dog svært at se Brøndby gøre det over en hel sæson.

Den erkendelse har man også på Vestegnen, men målet er naturligvis, at man på sigt kan byde FC København op til dans og for alvor være en bejler til at stå med guldmedaljerne efter sidste spillerunde.

Det er imidlertid et langt og sejt træk, fastslår fodbolddirektør Carsten V. Jensen.

Læs også:Skuffet Ishøj-boss: Har ikke set skyggen af Nicki Bille i tre uger

- Jeg påstår, at vi i løbet af tre-fire år kan kæmpe mod FCK. Men det er ikke ensbetydende med, at vi har indhentet dem på alle fronter. Vi kommer ikke til at købe spillere for fem millioner euro (37.5 mio. kr.) eller for den sags skyld tre og fire millioner euro. Vi er tvunget til at gøre tingene på vores egen måde, siger Carsten V. Jensen til Ekstra Bladet.

Han har stor respekt for FC København, sin tidligere arbejdsgiver, men "CV" kan både se plusser og minusser ved rivalernes forretning.

- FCK køber nu dyrere spillere og fra mere etablerede ligaer. Det er nyt for dem, men de gør det for at hænge på i Europa. Men der er også en øget risiko forbundet med det sats. De køber dyrere og skal sælge dyrere, og hvis det slår fejl, så kan det økonomiske hul blive meget dybt. 

Læs også:Jan Bech Andersen: Derfor var Fernando Torres i Brøndby

- Når det er sagt, så er det imponerende, hvad der er indarbejdet gennem 20 år i FCK. Tingene bliver forfinet en smule, men konceptet er hele tiden på plads. Og så har de været dygtige til at bevare kontinuiteten, lyder det fra Brøndby-bossen.

Brøndby IF er aktuelt seks point efter FC København i tabellen. 

Læs også:CV: Talentmassen er lige så stor i Brøndby som i FC Nordsjælland

Læs også: Tvivler på Brøndby-træner: Tror ikke, han er "CV's" mand

Læs også:Brøndby-boss svarer Solbakken: Vil ikke have nogle af FCK's midtstoppere