Martin Retov var vikarierende cheftræner i Brøndby IF, efter at Alexander Zorniger i foråret 2019 blev fyret, og han drømmer om at blive cheftræner igen – måske i AC Horsens. Det fortæller Martin Retov til Horsens Folkeblad.
Som vikarierende træner stod Martin Retov i spidsen for Brøndby IF i 18 kampe, hvoraf det blev til ni sejre. Forud for den indeværende sæson vendte han dog tilbage til sin gamle rolle som assistenttræner i klubben, da Brøndby hyrede Niels Frederiksen som ny cheftræner.
Læs også:Brøndby-chef om tilskuergrænse på 500: Det samme som et forbud
Men de få måneder som cheftræner har givet Retov blod på tanden, fortæller han til Horsens Folkeblad og tilføjer, at han ikke vil afvise at afløse Bo Henriksen i AC Horsens en dag.
- Jeg vil bestemt ikke afvise at komme til Horsens, når Bo Henriksen skal videre. Jeg havde fem fantastiske år i Horsens, og jeg oplevede, at der var masser af gode folk rundt om holdet. Jeg kommer gerne tilbage, hvis de vil have mig, siger Brøndby-assistenten.
Læs også:BIF-talent om kontraktforlængelse: Der er kontakt
Martin Retov sluttede sin aktive karriere som fodboldspiller i netop AC Horsens, hvor han spillede fra 2010 til 2015. Tidligere i karrieren optrådt han også for Køge BK, Brøndby IF og tyske Hansa Rostock.
Søndag skal Martin Retov et smut forbi Horsens med Brøndby IF, når de blå-gule gæster AC Horsens i Superliga-grundspillets sidste spillerunde.
Læs også:Ståle Solbakken før Randers: Nu skal vi ramme en god stime
Læs også:Superliga-spørgsmål: Hvordan fordeles millionerne?
Læs også:Tv-millionerne regner over Superligaen: Dette er på spil før næste runde