Video : Tipsbladet
Superliga

Boilesen trods endnu en skadespause: Jeg har også været heldig

Nicolai Boilesen har tilbragt måneds- hvis ikke årevis uden for banen af forskellige grunde, men selv om nogle vil kalde ham uheldig, betragter han ikke sig selv på den måde.

Der var alle baglårsskaderne. Der var udfrysningen i Ajax. Der var de fire måneder efter datterens for tidlige fødsels. Og nu er der så den alvorlige knæskade.

Nicolai Boilesen har været tvunget til at tilbringe så mange måneder, at det efterhånden bliver til år, på tribunen eller derhjemme, når han burde være til kamp. Men han betrager ikke sig selv som en uheldig person, siger han til Ekstra Bladet.

Læs også:FCK streger midtbanespiller fra europæisk liste for at få plads til nyindkøb

I det store billede lever han en privilegeret tilværelse, og selv om han kunne have fået mange flere kampe ud af karrieren, kunne han jo også have fået langt færre.

- Alt er relativt. Jeg har et godt job, jeg er rigtig godt betalt for et job, jeg godt kan lide at lave, bor i Danmark, hvor der er dejligt, og har et godt liv. Nu har jeg en sund og rask datter, så der er også mange positive ting, siger Nicolai Boilesen til Ekstra Bladet.

Læs også:N'Doye og Bjelland kan 2020-debutere mandag eftermiddag

- Jeg har også været heldig i min fodboldkarriere. Jeg slog til, da jeg fik chancen. Det er selvfølgelig en blanding at at være talentfuld, have mental styrke og ville det, men man skal også have den portion held og timing.

Den 27-årige venstreback har da også flere meritter at fremvise end de fleste andre. Han er noteret for fire hollandske mesterskaber, to danske og en enkelt pokalfinalesejr med FC København. Han har desuden spillet 17 A-landskampe for Danmark.

Boilesen har i denne omgang siddet ude siden juli måned, da han blev skædet i en træningskamp forud for sæsonen. Han ventes at vende tilbage til maj måned.

Læs også:Her er FCK-truppen til træningslejr

Læs også:Langtidsskadet FCK-duo tilbage på træningsbanen

Læs også:Ståle godt tilfreds efter første testkamp