Søndagens med afstand største overraskelse i 3F Superligaen faldt i Telia Parken, hvor mesterskabsbejleren FC København tabte hjemme med 1-0 til AC Horsens. Ekstra Bladet har snakket med Horsens' træner, Bo Henriksen, og han var selvsagt lykkelig for resultatet og sit holds præstation.
For selvom Horsens befinder sig i den tunge halvdel af tabellen, viser resultatet mod FC København, at der er potientiale til mere i Horsens. Det mener i hvert fald Bo Henriksen.
Læs også:Nederlag får konsekvenser: Solbakken varsler ændringer til Europa League-brag
- Vi viste, at vi kan være med mod alle, og den tro tager vi med videre. Det bliver ikke champagnebold hver gang, men i dag (i går, red.) kunne man jo se, at vi formåede at frustrere FCK'erne med den måde, vi spillede på. Og det, synes jeg, var et rigtig fedt udtryk, vi havde i den her kamp, lød det fra den glade træner.
Horsens ligger placeret på 10.-pladsen med ni point op til AaB på sjettepladsen. Mesterskabsslutspillet er derfor næppe muligt, og derfor handler det for Horsens om at få skrabet nogle point sammen til nedrykningsspillet.
Læs også:AC Horsens-matchvinder: Jeg lukkede øjenene og håbede på mål
Det får de næste gang mulighed for på søndag, når der venter en svær opgave på udebane mod 3F Superligaens førerhold, FC Midtjylland.
Læs også:Solbakken efter blamage: Forfærdeligt og grusomt
Læs også:Skuffet Rasmus Falk om FCK’s forår: Det har været en katastrofe
Læs også:Tamme FCK skuffer fælt hjemme mod bastante AC Horsens