Video : Tipsbladet
Superliga

Bo Henriksen forventer hektisk transfervindue

AC Horsens vil med stor sandsynlighed kigge efter angribere, når vinterens transfervindue åbnes.

Når transfervinduet åbner i starten af januar, så skal AC Horsens have arbejdshandskerne på.

Sådan lyder udmeldingen fra manager Bo Henriksen.

Søndag led AC Horsens et nederlag i 3F Superligaen, da AaB vandt med 4-0 over østjyderne på Aalborg Portland Park.

- Vi skal i hvert fald have noget fremme på banen, men det kommer også an på, om Kasper Junker (udlejet angriber, red.) kommer tilbage.

Læs også:LIVE: Sådan gik det, da AaB klædte Horsens af i Aalborg

- Vi kommer i hvert fald ikke til at have et roligt transfervindue. Men det gør heller ikke noget, siger Bo Henriksen.

AC Horsens har gennem de seneste sæsoner gjort meget brug af lejespillere fra andre klubber. Det er en strategi, som manageren fortsat kigger på.

- Vi vil helst have nogen ind, som er vores egne. Men skulle det være på leje, så kan det også være det.

- Vi har ikke nogen umiddelbare tanker om at ændre noget i forhold til måden, som vi gør det på, siger Henriksen.

Læs også:AaB sikrer storsejr efter rødt kort til Horsens

Ved årsskiftet udløber klubbens lejeaftaler med henholdsvis Jannik Pohl fra Groningen og Simon Ayo Okosun fra FC Midtjylland.

- Ayo og Pohl har gjort det fremragende. Pohl har været lidt skadet, men Ayo har været vigtig for os, siger manageren.

/ritzau/

Læs også:Bedst og værst: AaB straffede igen Horsens, hvis anfører dummede sig

Læs også:AaB-angriber scorer ovenpå hovedskade: Jeg frygtede den

Læs også:AaB-helt: Til sidst turde de ikke vinke mig