Bét for Randers FC: Saba Lobjanidze vender skadet hjem
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Superliga

Bét for Randers FC: Saba Lobjanidze vender skadet hjem

Saba Lobjanidze er blevet skadet under den georgiske landsholdssamling. Det er for tidligt at spå om omfanget af skaden.

Randers FC's største profil Saba Lobjanidze var ikke at se, da Georgien tirsdag besejrede Gibraltar med 3-2 i Danmarks EM-kvalifikationspulje. Den 24-årige offensivspiller var udtaget til kampen, men sad end ikke på bænken.

Under den sidste træning før kampen blev Saba Lobjanidze skadet, og derfor var han ude af stand til at spille. Georgien klarede sig fint uden Randers-profilen, men i Kronjylland vil et fravær af topscoreren bestemt ikke bare være et skuldertræk værd.

Læs også:Randers-direktør: Conboy har klaret sig til ug med kryds og slange

Randers FC møder topholdet FC Midtjylland på mandag, og det kan være uden Saba Lobjanidze.

- De meldinger, vi har fået, går på, at der ikke umiddelbart er tale om noget alvorligt, men han er først på vej tilbage nu her, og så må vi se, hvordan det står til. Jeg kan ikke på nuværende tidspunkt spå om, hvorvidt han kan være med mod FC Midtjylland, siger Søren Pedersen, der er direktør i Randers FC, til tipsbladet.dk.

Læs også:Thomasberg: Vi skal sælge for millioner for at nå fordums spillerbudget

Kronjyderne har haft en sæson over al forventning indtil videre og indtager tredjepladsen i Superligaen. Saba Lobjanidze er klubbens topscorer med seks mål, og han har desuden lavet to assists.

Saba Lobjanidze har været i Randers FC i to år. 

Læs også:Randers-direktør afviser: Har ikke fået ekstra Saba-penge

Læs også:Stort overblik: Brøndby giver klart flest Superliga-minutter til udlændinge

Læs også:Randers-træner med ris og ros til Lobjanidze: Dårlig i første halvleg