Nicklas Bendtner er ikke længere landsholdsspiller og skal derfor ikke bruge de kommende uger på at koncentrere sig om Danmarks kampe mod Schweiz og Luxembourg.
I stedet vil FC København-angriberen fokusere på at finpudse formen frem mod det resterende efterårsprogram i Superligaen, pokalturneringen og Europa League.
Det siger Bendtner efter søndagens nederlag på 1-3 til Brøndby, hvor han startede inde i en superligakamp for første gang efter skiftet fra Rosenborg.
- For mig personligt var det dejligt at få min første start efter at have arbejdet i tre-fire uger. Jeg er ganske tilfreds med mine minutter.
Læs også:Slagen Bendtner: Vi kæmpede godt
- Der kan bygges endnu mere på, og det vil der blive gjort i landsholdspausen, lyder det fra Nicklas Bendtner.
31-årige Bendtner føler sig "ret tæt på" at nå det niveau, han sigter efter.
- De fridage, vi får, vil blive brugt på FCK for at bevare den skarphed, som man kun får gennem træning. Når landskampspausen er færdig, er jeg 100 procent, hvor jeg skal være, siger Nicklas Bendtner.
Bendtner startede godt i søndagens derby, da han fandt sin frie holdkammerat Michael Santos, som dog ikke nåede op til indlægget.
Læs også:Bedst og værst: FC København blæst ud af Brøndby Stadion
Ellers gjorde han ikke det store væsen af sig på et FCK-hold, der havde svært ved at dirke Brøndbys defensiv op.
- Jeg synes, at vi er et bedre hold. Det er svært at sige i dag, fordi vi ikke vandt kampen og ikke kom frem til så mange chancer.
- Vi vil gerne have være farligere og have mere kvalitet på sidste bold for at komme frem til chancer og være farlige, som det kendetegner FCK, siger Bendtner.
/ritzau/
Læs også:Ramt af Falk-støvle: Kaiser syet med mere end 20 sting
Læs også:Brøndby-træner blåstempler defensiven: FCK fik ikke mange chancer
Læs også:Falk opsøgte Kaiser efter kampen: Det var et uheld