Torsdag den 28. maj er dansk topfodbold tilbage, når AGF får besøg af Randers FC, og mandag den 1. juni skal FC København i aktion i en udekamp mod Lyngby. FC København-holdet har 12 point op til topholdet FC Midtjylland med 12 kampe igen for de to hold.
Det er dog ikke det, der lige nu fylder mest i tankerne hos manager Ståle Solbakken. Det er derimod, hvordan spillerne har det mentalt.
For coronakrisen har været svær for alle, men især de udenlandske spillere har været udfordret af ikke at have haft familie tæt på.
Læs også:Esbjerg fB-reserve får chancen på ny plads: Det er et sats
Ståle Solbakken svarer på, hvad der fylder mest for FCK lige nu.
- Det er nok spillernes mentale helbred. Selvfølgelig også det fysiske, men hvordan de tackler ændringerne og den specielle situation. Der er rigtig meget, der er uklart og er et puslespil, som ikke er lagt færdigt, siger Ståle Solbakken til norske VG.
Nordmanden fortæller blandt andet, at man i FC København har skruet op for individuelle samtaler med spillerne for at få en bedre idé om, hvordan spillerne har det.
Læs også:Transferkongerne: Ung forsvarsspiller slår de offensive profiler i FCK
- De bliver mødt med andre miljøer og ændringer. Det er for tidligt at sige, hvordan det kommer til at blive. Det er en surrealistisk situation, og der er meget usikkerhed, siger Ståle Solbakken.
Manageren fortæller blandt andet også, at han har forståelse for, hvis spillerne er bekymrede.
FC København er udover Superligaen også fortsat en del af Europa League.
De forsvarende danske mestre spiller senere fredag testkamp mod OB. Der er kampstart 13.00.
Læs også:Lyngby straffede Brøndby på dødbolde i lang testkamp
Læs også:Tre AaB-spillere sidder over mod FC Midtjylland
Læs også:OB-træner: Skadet duo spiller ikke mod FC København