Bedst og værst: Kløve forsøgte at løfte OB i skuffelse mod Silkeborg
Foto: Getty Images
Superliga

Bedst og værst: Kløve forsøgte at løfte OB i skuffelse mod Silkeborg

Det blev til 1-1 mellem OB og Silkeborg i Superligaen søndag eftermiddag. Tipsbladet.dk zoomer ind på opgøret her.

Odense Boldklub - Silkeborg IF 1-1 (0-1)
1-0 Sander Svendsen 35'
1-1 Jeppe Okkels 73'

Kampens bedste:

Odense Boldklub:
Der var ikke rigtig nogen andre end Troels Kløve, der kunne stå for at være så dynamisk og skabende på banen. Når det gik godt for OB, så var det særligt Kløve, som stod bag de initiativer, som blev taget.

Læs også:LIVE: Sådan gik det, da OB og Silkeborg delte

Dog havde han ikke altid den samme kvalitet omkring sig, og derfor blev det svært for OB at blive rigtig farlige i opgøret, hvor der også skulle et tvivlsomt straffespark til for at få dem på måltavlen. I øvrigt var det første gang i Superligaen efter vinterpausen.

Silkeborg IF:
Det var ikke meget, Silkeborg kom med offensivt i kampen mod OB, indtil Jeppe Okkels på sendt på banen med mindre end 20 minutter tilbage af kampen. Men få øjeblikke efter endte bolden for fødderne af indskiftede Okkels, som tæskede bolden i mål.

Senere i kampen havde han også andre gode aktioner, som var med til at give Silkeborg muligheden for at vinde. Det må betyde, at han banker på til en startplads i Silkeborgs næste kamp mod AGF. Foruden ham havde Frederik Alves Ibsen også en god kamp for SIF i midterforsvaret, som var med til at holde dem inde i kampen i de svære perioder.

Læs også:OB-profil trods svær start på foråret: Vi ved, vi har kvalitet

Kampens værste:
Silkeborgs offensiv var jammerlig i store dele af kampen, og flere af deres offensive spillere havde ikke meget at byde på i opgøret. Det gælder særligt manden på toppen, Emil Holten, som havde fået chancen fra start efter Brumado røde kort mod FCK. Holten blev dog pillet ud allerede efter 58 minutter.

Kampens detalje:
Det kom som en overraskelse for de fleste på stadion, da dommer Sandi Putros pludselig pegede på straffesparkspletten efter 35 minutter, da Romo i Silkeborg-målet havde bokset en bold væk og en OB'er var gået i græsset. I næste sæson kommer VAR til Superligaen, hvor sådanne kontroversielle situationer kan blive tjekket ordentligt igennem.

Læs også:Ny OB-angriber er tvivlsom på ny: Han slider med nogle skader

Læs også:Troels Kløve har spinkelt håb om top seks: Vi skal gøre rent bord

Læs også:Superliga-powerranking: Hug til Brøndby og OB