Video : Tipsbladet
Superliga

Bedst og værst: Kaba fik gang i målstøvlerne

Tipsbladet.dk zoomer ind på opgøret mellem FC Midtjylland og FC København.

FC Midtjylland – FC København 4-1
1-0 Sory Kaba (28.)
2-0 Evander (42.)
3-0 Sory Kaba (51.)
3-1 Dame N’Doye (56.)
4-1 Erik Sviatchenko (60.)

Kampens bedste:

Læs også:LIVE: Kan FCK levere comebacket?

FC Midtjylland: Sory Kaba har haft en svær periode i FC Midtjylland, men i dag kom han tilbage på sporet, da han scorede to mål. Han havde en stor tilstedeværelse i offensiven, og så viste han også lige sin teknik frem, da han saksesparkede bolden væk fra forsvaret.

FC København: Forsvaret var elendigt, midtbanen var anonym, og angrebet var overflødigt i dag. Det efterlader Kalle Johnsson tilbage, for det var ikke meget, han kunne stille op i målet. Han havde et par fine redninger undervejs, men var chanceløs på målene.

Læs også:Ung reserveangriber bryder Brøndbys forbandelse mod Esbjerg

Kampens værste: Der var næsten kamp om at blive den ringeste på banen for FC København-spillerne. Karlo Bartolec var dog nærmest i særklasse, for han stod og sov det meste af kampen. Han fik slet ikke dækket af, lavede grusomme fejl defensivt og leverede intet offensivt. Av!

Kampens detalje: En kæmpe misforståelse efterlod et tomt FCK-mål med Kalle Johnsson uden for feltet. Emiliano Marcondes fik et hovedstød 35 meter udefra, og den var lige ved at sejle ind i det tomme mål, men den ramte overliggeren.

Læs også:LIVE: Sådan gik det til, da Brøndby brød Esbjerg-forbandelsen

Læs også:Bedst og værst: Wilczek-vikar med to scoringer i Brøndby-sejr over Esbjerg

Læs også:Lyngby-spiller: Jeg er kraftedme irriteret