Video : Tipsbladet
Superliga

Bedst og værst: Drømmemål og dumt straffespark gav FCN sejren

Vi zoomer ind på opgøret mellem Esbjerg og FC Nordsjælland, hvor gæsterne fra Farum ganske fortjent vandt med 2-1

Esbjerg fB – FC Nordsjælland 1-2 (1-2)
1-0 Kevin Conboy 9’
1-1 Mohammed Kudus 19’
1-2 Mikkel Rygaard (straffe) 45+1

Kampens bedste:
Esbjerg fB:
FC Nordsjælland dominerede kampen, og ikke mange Esbjerg-spillere skildte sig ud fra mængden. Defensiven havde svært ved at håndtere gæsternes hurtige offensivspillere, mens der ofte var for langt mellem kæderne til, at angrebet kunne brillere. Angriber Yuriy Yakovenko havde derfor svære arbejdsbetingelser, men arbejdede ganske godt og fik et par gange truet FCN-målet. Det samme kan i øvrigt siges for Jacob Lungi Sørensens vedkommende

Læs også:FC Nordsjælland holder øje med dødboldene mod EfB

FC Nordsjælland:
Som så mange gange før havde Magnus Kofod Andersen en fod med i rigtig mange af FC Nordsjællands offensive aktioner, hvor han i denne gang viste sit store talent som spilfordeler. Men i dag viste han også tænder fra distancen, hvor han flere gange tvang Esbjerg-keeper Vito Mannone ud i nogle flotte redninger. Også Mads Døhr Thychosen gjorde en rigtig god figur.

Kampens værste:
Kevin Conboy bragte i starten af første halvleg Esbjerg foran, men han traf en rigtig skidt beslutning i slutningen af halvlegen. Det var alt for risikabelt at gå ned i en glidende tackling i eget felt, og det kostede et unødvendigt straffespark, som sendte FC Nordsjælland i front. Der er ikke langt fra helt til skurk.

Læs også:LIVE: Esbjerg jagter udligning - Men FCN dominerer

Kampens detalje:
FC Nordsjællands gennemspillede udligning til 1-1 var intet mindre end fantastisk. Mikkel Rygaards fremragende stikning til Damsgaard splittede Esbjergs forsvar ad, og Damsgaards hælaflevering til Kudus var høj, høj klasse og viser, hvorfor han skifter til Serie A og Sampdoria til sommer. Mohammed Kudus var iskold med sin afslutning, og målet viser FC Nordsjælland, når de er allerbedst. Imponerende og flot mål.

Læs også:Superliga-spørgsmål: Bliver Rezan Corlu påvirket af omstændighederne?

Læs også:Optakt: Brøndby IF - Lyngby BK

Læs også:Superliga-powerranking: Hug til Brøndby og OB