Hobro IK - FC Midtjylland 0-2 (0-0)
0-1 Anders Dreyer '55
0-2 Ronnie Schwartz '68
Kampens bedste:
Hobro IK:
Der må ikke herske nogen tvivl om, at hvis Imed Louati havde indstillet sit sigtekorn bare en smule bedre, så havde han ikke været til at komme udenom, men lige ved og næsten vælter som bekendt ingen mand af hesten.
Læs også:Kyniske FCM satte Hobro på plads: Nu ti point ned til FCK
I stedet var Emmanuel Sabbi godt kørende i løbet af kampen, og de må godte sig i OB, som overtager kantspilleren efter denne sæson. Hans fart var en stor trussel mod FCM-forsvaret, som normalt plejer at være solid som en borg.
FC Midtjylland:
Anders Dreyer har kun spillet to Superliga-kampe for FC Midtjylland indtil videre, men han har hurtigt evnet at falde til, og fredag blev det til både mål og assist fra offensivspilleren, som nu har scoret to kampe i træk, hvor han har været aldeles afgørende for midtjydernes to sejre af to mulige i forårssæsonen.
Det var ikke sådan, at nogle af midtjyderne viste storspil i opgøret mod Hobro, hvor man i første halvleg var alvorligt på hælene til tider. Derfor rettede man også i pausen med to indskiftninger, som endte med at give sejren. En af dem var Ronnie Schwartz, som fik scoret sit første mål for FCM.
Læs også:Sviatchenko: De rækker en lillefinger og vi tager hele armen
Kampens værste:
Jesper Rask har lidt for tit sine problemer, og det havde han også mod FC Midtjylland. Det handler dog ikke om målene, hvor han var relativt chanceløs. Derimod var han tæt på at droppe fælt på et langskud i første halvleg. Derudover skal Babayan også have en løftet pegefinger for sin fæle friløber-afbrænder, da der stadig stod 0-0 i anden halvleg.
Kampens detalje:
I opgørets første 45 minutter var Hobro særdeles nærgående, og hvis det ikke var for overliggerens højde, så havde Hobro været foran med to, da Louati i to omgange testede træværket. Endvidere skal det nævnes, at det var FC Midtjyllands sjette udebanesejr i træk, hvilket er klubrekord for dem.
Læs også:Duelund lever med presset i Kiev: Der er ingen forståelse for nedture
Læs også:FCM-forsvarer kræver fuld fokus mod Hobro: Alle kampe er lige vigtige
Læs også:Pione Sisto i højt humør: Jeg har det fantastisk