Lyngby BK – Hobro IK 2-1 (1-0)
Gustav Marcussen, 1-0 (29’)
Patrick Da Silva, 2-0 (80')
Imed Louati, 2-1 (89')
Kampens bedste
Lyngby BK
Gustav Marcussen og Rezan Corlu strålede i sidstespillerunde mod Silkeborg, og den unge offensivduo fortsatte imod Hobro. Især Marcussen var flyvende, hvor hans hurtighed og fysik gjorde det svært for Hobros forsvar. Marcussen scorede endvidere sit tredje mål på to kampe, mens driblestærke Rezan Corlu leverede oplægget til målet. Marcussen havde også en finger med i 2-0-målet.
Oprykkerne råder over en særdeles spændende offensiv, hvor de foruden de to unge også råder over Frederik Gytkjær, Emil Nielsen og Andre Riel.
Læs også:Ung amerikaner nyder spilletid i Hobro: Med hver kamp bliver jeg bedre
Hobro IK
Emmanuel Sabbi er Hobro IK’s mest prominente amerikaner, men de råder også over en anden spændende spiller fra USA. I denne sæson har amerikanske Christian Cappis etableret sig som fast mand på nordjydernes midtbane, og han leverede en stærk præstation mod Lyngby. Midtbanespilleren viste godt overblik og god beslutningstagen i kampen, hvor han var meget involveret i Hobros spil.
Emmanuel Sabbi gjorde sig imidlertid også bemærket med flere fine aktioner i anden halvleg.
Læs også:Hobro-spiller tæt på udløb: Vi ser hinanden lidt an
Kampens værste
Hobro var uden Pål Kirkevold, og det kunne mærkes. Hverken Julian Kristoffersen eller Imed Louati gjorde noget særligt væsen af sig i store dele af kampen, og især førstnævnte var skuffende. Efter 10 minutter burde Kristoffersen desuden have bragt Hobro foran, da han fik en chance fra tæt hold.
Kampens detalje
Frans Dhia Putros fik sine første minutter for Hobro IK i denne sæson, og han fik en speciel start på sin sæsondebut. Efter 69 minutter blev han skiftet ind, og få sekunder senere fik han et gult kort. Han nåede end ikke at røre bolden eller have en anden aktion, før han fik et gult kort.
Læs også:LIVE: MÅL - Lyngby udbygger føringen mod Hobro
Læs også:Superliga-spørgsmål: AGF i attentat på det forjættede top seks?
Læs også:Peter Sørensen om Hobro-opblomstring: Offensiven var i fokus