Sölvi Ottesen forlod Island og Vikingur i 2004 til fordel for svenske Djurgården, og senere fulgte en årrække i dansk fodbold for SønderjyskE og FC København. De seneste par år har islændingen tilbragt i Rusland, Kina og Thailand.
Nu er han klar til at vende hjem til Island, og det ser også ud til, at han har fundet sin arbejdsgiver.
Ifølge Fotbolti.net slutter Sölvi Ottesen ringen og vender hjem til Vikingur, hvor det hele startede for hans vedkommende. Den islandske klub holder pressemøde klokken 12.30, og her forventes det, at den tidligere SønderjyskE- og FCK-spiller bliver præsenteret. Vikingur sluttede som nummer otte i den islandske liga i den netop afsluttede sæson.
Sölvi Ottesen står noteret for 97 kampe i Superligaen.
Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?
Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?
Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.
Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.