OB og SønderjyskE er godt i gang med en større spillerudveksling, erfarer Sport Fyn, der er Fyens Stiftstidendes sportsredaktion.
Avisen skriver, at Julius Eskesen allerede onsdag vil være SønderjyskE-spiller, og tilføjer: "I samme skifte nævnes Anders K. Jacobsen som et led i udvekslingen, hvor OB så til gengæld får Mart Lieder til OB."
Læs også:Avis: SønderjyskE har forhørt sig om Brøndby-spiller
Tidligere i vinduet kom det frem, at OB allerede har skrevet kontrakt med Mart Lieder, der dog først ville kunne skifte til Odense til sommer, hvor hans kontrakt med SønderjyskE stod til at udløbe.
Anders K. Jacobsens kontrakt med OB står ligeledes til at udløbe til sommer. Angriberen har på det seneste måttet tage sig til takke med spilletid som højre back, da konkurrenterne Bashkim Kadrii, Sander Svendsen og Issam Jebali har taget alt spilletiden oppe foran.
Læs også:Afgående OB-boss: Vi kan lokke bedre spillere til nu
Nu er Bashkim Kadrii skiftet til Al-Fateh FC i Saudi-Arabien, hvilket har sendt en fin pose penge til Odense. Skiftet menes at være katalysatoren, der har intensiveret bestræbelserne på at løse puslespillet, hvor den sidste og afgørende brik angiveligt bliver lagt inden længe.
Læs også:Kommer Lieder og Sabbi til OB i januar? - Man skal ikke udelukke noget
Læs også:Transferplanen: Ni spillere med udløb sætter sit præg i SønderjyskE
Læs også:OB har besøg af talentfuld nordmand