Avis: Randers opgiver at forlænge med georgisk stjerne
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Superliga

Avis: Randers opgiver at forlænge med georgisk stjerne

Med udløb til sommer er Randers FC i en kattepine i forhold til den dygtige kantspiller Saba Lobjanidze.

Han er en af Superligaens største profiler, og derfor har der naturligt nok været masser af interesse omkring kantspiller Saba Lobjanidze. Randers takkede dog nej til alle tilbud i sommer, fordi man ikke følte, man fik, det, Saba Lobjanidze er værd.

Men nu kan det meget vel tænkes, at Randers må sælge kantspilleren for en brøkdel af det, man blev tilbudt i sommer, hvis da ikke den georgiske landsholdsspiller skal forlade klubben på en fri transfer til sommer, når kontrakten løber ud.

Læs også:Millioner på spil i Superligaen: Vi kigger rigtig meget på den her runde

Det er Ekstra Bladet, der skriver, at Randers FC har opgivet at forlænge aftalen med den 24-årige kantspiller.

Da transfervinduet smækkede i lød det, at man nu satsede på at forlænge aftalen med georgieren, så man stadig kunne score en pæn transfersum på at sælge ham, men det lader altså til, at Lobjanidze ikke er interesseret i det.

Læs også:Bét for Randers FC: Saba Lobjanidze vender skadet hjem

Ifølge den danske avis Søren Pedersen, sportslig og kommerciel direktør i Randers, indadtil resignet i forhold til at forlænge aftalen.

Dermed står kronjyderne med to muligheder: Sælg Saba Lobjanidze i januar for en lille transfersum eller lad ham spille kontrakten ud med den tanke, at han via gode præstationer kan gøre sig mere værdifuld for Randers end via et salg.

Danske klubber er interesseret i Saba Lobjanidze - det gælder blandt andre Brøndby, som gerne ville købe den målfarlige kantspiller i sommer.

Læs også:Stort overblik: Brøndby giver klart flest Superliga-minutter til udlændinge

Læs også:Månedens Hold i Superligaen - september

Læs også:Randers-direktør afviser: Har ikke fået ekstra Saba-penge