Bashkim Kadrii ventes snart at være fortid i OB.
Den måfarlige angriber rejser ikke med sine OB-kammerater på træningslejr til Belek i Tyrkiet senere mandag. I stedet rejste han søndag aften til Saudi-Arabien for at lukke en aftale med klubben Al-Fateh FC, melder Sport Fyn.
Læs også:FC Midtjyllands stortalent afviser udlejning: Jeg vil bryde helt igennem her
28-årige Bashkim Kadrii er OB's topscorer med 10 mål i 20 kampe, og derfor vil det være en mærkbar svækkelse for fynboerne at sige farvel til angriberen. Derfor skal klubben kompenseres fornutigt, og det bliver den. Det fynske lokalmedie melder, at OB ventes at få op mod 10 millioner kroner for Bashkim Kadrii, der har to-et-halvt år tilbage af aftalen i Ådalen.
Når de sidste stempler er sat, har OB en lille uge til at finde en afløser, og det kan meget vel tænkes, at nogle af pengene bruges på Hobro-profilen Emmanuel Sabbi, som OB allerede har papir på fra sommer.
Læs også:Transfer tæt på? Kadrii-agent rejser til Saudi-Arabien
OB har haft et travlt transfervindue med tilgang af Aron Elis Thrandarson, Mikkel Hyllegaard, Alexander Juel Andersen og Kasper Larsen, mens midtstopperen Ramon Leeuwin er skiftet til AZ Alkmaar.
Læs også:CV: Har været forberedt på Wilczek-salg i 4-5 måneder
Læs også:Kadrii nærmer sig skifte til Mellemøsten
Læs også:OB-træner glæder sig helt vildt til VAR: Det er af bitre erfaringer