Video : Tipsbladet
Superliga

Avis: OB henter Mart Lieder på fri transfer

Den hollandske angriber Mart Lieder bytter SønderjyskE ud med OB efter denne sæson, skriver Ekstra Bladet.

Mart Lieders tid i SønderjyskE synger angiveligt på sidste vers.

Ifølge Ekstra Bladet skifter den hollandske angriber til OB, når denne sæson er færdigspillet. Her udløber Mart Lieders kontrakt i Haderslev, og så rykker han altså videre til Fyn, hvis alt går efter planen.

Læs også:Så nemt eller svært er forårs-programmet i Superligaen

Mart Lieder kom til SønderjyskE fra FC Eindhoven i sommeren 2018, og det skete i kølvandet på en forrygende sæson i hjemlandet, hvor han blev topscorer i den næstbedste række med imponerende 30 mål i 31 kampe.

Samme målform er det aldrig lykkedes Mart Lieder at finde i SønderjyskE-trøjen. Her er det blevet til beskedne 15 mål i 57 kampe.

Læs også:FC København har fået flest straffespark i dette årti

29-årige Mart Lieder danner til dagligt par med landsmanden Tess Wester, der er professionel håndboldspiller og til dagligt slår sine folder i Odense Håndbold. Nu tyder det altså på, at de begge snart får en fynsk arbejdsgiver.

I OB ligner Mart Lieder en afløser for Anders K. Jacobsen. Den hollandske angriber får ifølge Ekstra Bladet en to-årig aftale i Ådalen. 

Læs også:OB-boss: Hemmingsen har et rigtig godt netværk

Læs også:OB’s sportsdirektør: Det har været et hårdt årti

Læs også:Genialt: Se Kenneth Zohores flotte sejrsmål for West Bromwich