Mandag blev det bekræftet, at Lyngby Boldklub har hentet midtbanespiller Mathias Hebo Rasmussen tilbage fra Vejle Boldklub, men det stopper angiveligt ikke her for oprykkerklubben.
Det er avisen B.T., der skriver, at "De Kongeblå" handler igen i Superligaen, og denne gang er det offensivspiller Magnus Warming fra Brøndby IF, der kommer til Lyngby Boldklub.
Læs også:Mandagens rygtebørs: Bale er på vej til David Beckhams klub
Hele 2019 var Magnus Warming udlejet til Nykøbing FC; og han skal ifølge B.T. allerede træne med i Lyngby Boldklub tirsdag.
Warming, hvis kontrakt står til at løbe ud til sommer, nåede bare en enkelt Superliga-kamp for klubben fra den københavnske vestegn, og nu skal han så se, om det kan blive til mere spilletid i Lyngby.
Læs også:OB'er efterudtaget til U21-landsholdet
Han kan spille i angrebet, på kanten og bag den forreste, og han kunne meget vel - sammen med Mathias Hebo Rasmussen - være et udtryk for, at Lyngby garderer sig, hvis Brøndby henter Rezan Corlu hjem fra lejeopholdet i Lyngby.
I Nykøbing blev det til masser af spilletid og både mål og assists, så Magnus Warming kommer til klubben med masser af kampe under bæltet.
Læs også:Dansker færdig i norsk klub: Dårlig kommunikation med træneren
Læs også:Lyngby-træner vil ikke købe 30-årige spillere: De skal kunne sælges videre
Læs også:Medie: Brøndby vil have Rezan Corlu tilbage nu