Det er den offensive trio Edgar Babayan, Pål Alexander Kirkevold og Emmanuel Sabbi, der tiltrækker sig mest opmærksomhed, men Hobro IK's bedste spiller indtil videre i denne sæson skal måske findes i den modsatte ende af banen.
Forud for sæsonen lejede Hobro IK forsvarsspilleren Anel Ahmedhodzic i Malmö FF, og han har været et sandt pletskud af himmerlændingene. Ahmedhodzic har gjort det meget overbevisende sammen med Rasmus Minor i det centrale forsvar.
Læs også:Peter Sørensen: Vi har af og til stillet op på grænsen til det naive
Hobro IK har lejet den 20-årige svensker for resten af indeværende sæson, men Ekstra Bladet skriver, at Anel Ahmedhodzic meget vel kan være fortid i klubben allerede til nytår.
Malmö FF har en klausul i lejeaftalen med Hobro, der gør, at klubben kan kalde Ahmedhodzic tilbage over Øresund ved årsskiftet, hvis den vil, og det vil Malmö FF ifølge Ekstra Bladet.
Sæsonen i Sverige følger kalenderåret, og Anel Ahmedhodzic kan dermed være med i opstarten, hvis han vender tilbage til Malmö.
Læs også:Hobro-træner øjner forlængelse med alsidig forsvarer
Forsvarsspilleren har været i aktion i alle 16 Superliga-kampe for Hobro i denne sæson. Det er blevet til en enkelt scoring for svenskeren, der har en fortid sammen med Nicklas Bendtner i Nottingham Forest.
Læs også:Nigerianer prøvetræner hos Superliga-oprykker
Læs også:"PC" hører fra agenter: Ingen er tilfredse, når de ikke spiller
Læs også:Fisker om fremtiden: Skal ikke have en forlængelse, fordi det er synd for mig