En opsigtsvækkende transfer er på vej i Superligaen.
Ekstra Bladet skriver, at FC Midtjylland køber Ronnie Schwartz i Silkeborg IF for en pris på to millioner kroner. Den brasilianske angriber Junior Brumado indgår i handlen og sendes på leje i Silkeborg IF.
Læs også:Medie: Silkeborg køber midtbanespiller i Esbjerg
Silkeborg IF har sagt farvel til både Simon Jakobsen og Dennis Flinta i dette transfervindue, og det fik tidligere på ugen cheftræner Kent Nielsen til at pege på Ronnie Schwartz som ny anfører. Men nu er han altså også snart væk.
FC Midtjylland har i løbet af fredagen været sat i forbindelse med Emiliano Marcondes, men offensivspilleren ser ikke ud til at vende tilbage til klubben, hvortil han var udlejet i efteråret. Nu har Superligaens tophold i stedet valgt at shoppe hos Superligaens bundhold.
Læs også:Medie: SønderjyskE henter dansk talent i Holland
I Ronnie Schwartz får FC Midtjylland en angriber, der ved, hvor målet står. I sidste sæson blev "Plaffeministeren" topscorer i NordicBet Ligaen med imponerende 25 mål, og ved vinterpausen er han nummer to på topscorerlisten i Superligaen med 12 mål.
Junior Brumado, som tager til Silkeborg IF, har aldrig scoret for FC Midtjylland.
Læs også:AaB har droppet planer om Jores Okore-salg
Læs også:Brøndby-boss slår fast: Transfervinduet er lukket - der sker ikke noget
Læs også:Brøndby slog svensk subtopklub i testkamp