Video : Tipsbladet
Superliga

Avis: FC Midtjylland henter dansk U21-landsholdsspiller i England

En spændende forstærkning meldes på vej til FC Midtjylland.

FC Midtjylland skal i foråret forsøge at forsvare deres førsteplads i Superligaen, og til at hjælpe med det har de allerede hentet Lasse Vibe. Men det bliver efter sigende ikke den eneste forstærkning, midtjyderne henter.

Ifølge avisen B.T. henter FC Midtjylland også Anders Dreyer, der er dansk U21-landsholdsspiller, fra Brighton & Hove Albion.

Læs også:FC Midtjylland giver dygtige forsvarsspillere løbepas

Anders Dreyer skiftede fra Esbjerg fB til Premier League-klubben i sommeren 2018, men har ikke fået debut for Brightons førstehold. I stedet tilbragte han foråret som lejesvend i skotske St. Mirren, mens han i efteråret har været udlejet til SC Heerenveen. I Heerenveen blev det til 11 kampe og et mål i Æresdivisionen.

Nu vender han imidlertid tilbage til Danmark, hvor FC Midtjylland dog ikke var den eneste klub, der havde et godt øje til kantspilleren. Ifølge B.T. var Brøndby IF også interesserede i sommer.

Læs også:Så nemt eller svært er forårs-programmet i Superligaen

Anders Dreyer, 21 år, har spillet fire Superliga-kampe og scoret ét mål. I den danske 1. division scorede han i 2017/18-sæsonen hele 18 mål på 31 kampe.

Læs også:Overblik: Superligaens vintertransfers 2020

Læs også:Bundesliga-hold udlejer dansk talent: Skal spille i østrigsk traditionsklub

Læs også:FC Midtjylland jagter forstærkninger: Vil have en til to nye i januar