Joel Andersson er både dygtig og en spiller, der sjældent er skadet, men er uheldet ude, er FC Midtjylland i problemer. For højre back er ikke et sted, hvor der er mange alternativer - ikke med en langtidsskade til det unge alternativ Oliver Olsen. Derfor arbjeder man på at hente et alternativ ind, og avisen Herning Folkeblad fortæller nu, at man er tæt på at have fundet spilleren.
Tidligere er FC Midtjylland blevet sat i forbindelse med både Andreas Hanche-Olsen fra Stabæk, og avisen fortæller også, at Felix Beijmo er blevet sat i forbindelse med et skifte til klubben.
Folkebladet fortæller dog, at man er tæt på en ung udenlandsk højre back, og sportschefen bekræfter, at der er noget på vej.
Læs også:Lasse Vibe jagter mesterskabet med FCM: Det er lidt en gave at få
- Lige nu og her håber jeg på, at vi får én eller to spillere mere ind, siger Svend Graversen til Herning Folkeblad.
Den ene ventes altså at blive en højre back, mens det bliver interessant at se, om de har mere i ærmet denne gang.
Oliver Olsen, som altså er alternativet til Joel Andersson, er en dygtig ung spiller, men han er skadet frem til sommer. Så selv om FCM tror på ham på den lange bane og for nyligt forlængede ham med fem år, har man brug for et alternativ i dette forår.
Læs også:Overblik: Superligaens vintertransfers 2020
FC Midtjylland har indtil videre sagt farvel til nogle spillere, der er blevet udlejet, mens man til startopstillingen har hentet både Anders Dreyer og Lasse Vibe.
Klubben fra Ikast og Herning går ind til foråret på en førsteplads og med et forspring på fire point ned til FC København.
Læs også:FCM klapper i om svensk stjerne: Vi har set historien
Læs også:FCM-spiller bliver i Norge: Lejeaftalen er forlænget
Læs også:FCM vil holde på stamspillere i jagten på mesterskabet
Læs også:FCM-sportschef: Søren Reese fortjener at få spilletid på højeste niveau