Video : Tipsbladet
Superliga

Avis: Divisionsforeningen håber på Superliga-bold om halvanden måned

Divisionsforeningen har et håb om, at Superligaen kan starte op igen i slutningen af april eller starten af maj, skriver Ekstra Bladet.

Hvis der er én ting, der er sikkert i øjeblikket, så er det, at der ikke er noget, der er sikkert. Heller ikke, hvornår der igen kan spilles fodbold i Danmark. Onsdag meddelte Divisionsforeningen i en pressemeddelse, at Superligaen er suspenderet på ubestemt tid.

Planen er, at turneringen skal spilles færdigt, og der er blevet bedre plads i kalenderen, efter at sommerens EM-slutrunde er blevet udskudt med et år frem til sommeren 2021.

Læs også:Ærgerlig spådom: København mister ottendedelsfinale i 2021

Det er ikke til at sige, hvornår situationen med coronavirus er så meget under kontrol, at man igen kan spille fodbold, men Ekstra Bladet erfarer, at Divisionsforeningen har et håb om, at Superligaen kan genoptages i slutningen af april eller starten af maj. Det er dog som skrevet et håb og ikke noget, der kan begrundes. Myndighederne tør ikke spå om, hvornår hverdagen normaliseres.

Når Superligaen genoptages, kan det meget vel blive uden tilskuere på lægterne i første omgang. Den sidste runde inden at ligen blev suspenderet, blev også afviklet for tomme tribuner.

Læs også:AGF-profil: Jeg kan have spillet min sidste kamp

Superligaen har ligget stille siden 12. marts. Der resterer to runder af grundspillet og hele slutspillet. 

Læs også:Quiz: Hvor kommer Superliga-spillerne fra?

Læs også:La Liga-boss forudser: De fem store ligaer og Superligaen bliver færdigspillet

Læs også:SønderjyskE-spiller: Jeg savner at blive svinet til for min kaffe