Video : Tipsbladet
Superliga

Avis: Brøndby har tilbudt Anthony Jung til Bundesliga-klub

Brøndby IF har tilbudt Anthony Jung til Bundesliga-klubben Fortuna Düsseldorf, skriver tysk avis.

Anthony Jung kan meget vel være i gang med sine sidste måneder som Brøndby-spiller.

Den 28-årige venstreback har godt nok kontrakt med de blå-gule frem til sommeren 2021, men han bliver jævnligt sat i forbindelse med tyske klubber, og Brøndby IF har næppe tænkt sig at stå i vejen for Jung, hvis der dukker en god mulighed op i hjemlandet.

Læs også:Brøndby IF og Lyngby møder hinanden to gange

Den mulighed kan måske være på trapperne.

Bild skriver, at Brøndby IF har tilbudt Anthony Jung til Bundesliga-klubben Fortuna Düsseldorf. I januars transfervindue var venstrebacken tæt på at skifte til 2. Bundesliga-klubben Bochum, men i sidste ende kunne de to klubber ikke få enderne til at mødes. Nu er spørgsmålet, om Brøndby IF og Fortuna Düsseldorf kan det.

Læs også:Øget risiko: Brøndby-ledelsen overvejer at tilføre flere penge

Anthony Jung kom til Brøndby IF, da Alexander Zorniger var cheftræner, og der i det hele taget var et stærkt tysk aftryk på den københavnske Vestegn. Det er der som bekendt ikke længere, hvor Jung sammen med Marvin Schwäbe er de eneste tilbageværende med et tysk pas. 

Brøndby-spilleren har tidligere udtalt, at han gerne vil spille Bundesliga igen, men han kan også lade sig friste af en ambitiøs klub i 2. Bundesligaen.

Anthony Jung har været på banen i 22 af 24 Superliga-kampe i indeværende sæson. 

Læs også:Borgmester om mesterskabsfejring: Vi venter lige og ser

Læs også:Brøndby-svensker: Har god kontakt med Djurgården-boss

Læs også:Agent: Brøndby lurede på talentfuld angriber