Belgiske Club Brugge brygger angiveligt på et bud på OB's Emil Larsen. Det er BT, der skriver, at belgierne er interessede i OB's offensive profil, der har en frikøbsklausul på 7,5 millioner kroner.
Avisen mener at vide, at den belgiske klub, der allerede råder over danskerne Jim Larsen og Jesper Jørgensen, vil betale OB'erens frikøbsklausul til januar eller senest til sommer.
Den 22-årige kantspiller har spillet et flot efterår for OB, og det har de altså også opdaget i Belgien. Larsens flotte præstationer er ikke mindre imponerende af, at han i sommer var meget tæt på et skifte til Brøndby, som dog i sidste sekund afviste at købe kantspilleren på grund af manglende tiltro til hans fysik.