Video : Tipsbladet
Superliga

Avis: AGF tæt på ny midtbanespiller

AGF er angiveligt tæt på at hente den svenske midtbanespiller Besard Sabovic. Det skriver B.T. Sport.

AGF er tæt på at have sommerens første forstærkning på plads. Det skriver B.T. Sport

Ifølge avisen er århusianerne tæt på at hente den svenske midtbanespiller Besard Sabovic, der efter sigende er kommet ud af sin kontrakt med russiske Khimki, der ellers løb frem til sommeren 2023.

En aftale er ikke helt på plads, lyder det, og det har angiveligt været vigtigt for den 24-årige spiller, at AGF også i næste sæson spiller i Superligaen. Det blev så godt som sikret søndag, hvor Vejle Boldklub tabte til FC Nordsjælland.

Besard Sabovic har tidligere spillet for Djurgården, IF Brommapojkarna og Dalkurd i det svenske, mens han også har en sæson i tyrkisk fodbold for Kayserispor på cv'et. 

I den indeværende sæson har han spillet 21 kampe for Khimki med et mål til følge. 

AGF råder aktuelt over spillere som Jack Wilshere, Nicolai Poulsen, Albert Grønbæk, Frederik Brandhof og Mikael Anderson til midtbanepladserne, mens midtbanespillerne Zach Duncan og Benjamin Hvidt er skadede. Jack Wilshere har imidlertid udløb denne sommer og står foran en uvis fremtid i Aarhus.