Video : Tipsbladet
Superliga

Avis: Aftale er på plads for yderligere genåbning af Danmark

Aftalen mellem partierne er nu på plads, skriver blandt andet Ekstra Bladet, og det åbner altså for, at dansk fodbold kan vende tilbage.

De danske politikere er ifølge flere danske medier nået frem til en aftale om at genåbne yderligere dele af Danmark gældende fra på mandag.

Og avisen Ekstra Bladet erfarer, at professionel sport - og altså herunder Superliga og NordicBet Liga - får mulighed for at genoptage hverdagen fra på mandag.

Dermed ser det altså ud til, at Divisionsforeningen med direktør Claus Thomsen i spidsen kan få sat skub i hjulene, så dansk fodbold igen kommer i gang.

Læs også:Stor udfordring med 74 Superliga-spillere: Vi kan ikke tvinge nogen til noget

Afgørende har det været, at man kunne komme i gang senest den 29. maj for at få færdiggjort den fulde sæson, og nu får klubberne altså mulighed for at spille om mesterskab, medaljer, nedrykning og de europæiske pladser.

Onsdag sagde Mette Frederiksen til Ritzau, at der var brug for at få Superligaen tilbage, og det lader altså til, at klubberne fra mandag kan begynde at træne som normalt og dermed arbejde frem mod en genstart af dansk fodbolds bedste række.

Aftalen tager af gode grunde afsæt i rapporten fra Statens Serum Institut, der blev udgivet tidligere i denne uge.

Læs også:La Liga: Tillykke til Danmark

Selv om Superligaen vender tilbage, bliver det alligevel under andre forhold end normalt, da Divisionsforeningen gør brug af en række værktøjer som løbende tests samt afspritning af bolde, ligesom der er vejledning for, hvordan aktørerne skal agere i før og efter kampe.

For de danske klubber har det været vigtigt at starte op igen, da man er afhængig af at få penge ind fra tv-aftalen. Hobro har fortalt, at klubben ville gå konkurs, hvis der ikke blev spillet fodbold igen i denne sæson.

Læs også:Efter statsministerens melding: Randers-spillere tilbagekaldes

Læs også:Tidligere Superliga-flop: Jeg er historiens bedste spiller

Læs også:BIF-chef om tomme tribuner: Meget værre, hvis sæsonen stoppede nu