Anfører sidder ude, og tre er tvivlsomme: Skadesproblemer i SønderjyskE
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Superliga

Anfører sidder ude, og tre er tvivlsomme: Skadesproblemer i SønderjyskE

SønderjyskE risikerer at undvære fire spillere, der ellers ville starte inde, når holdet møder Esbjerg fB søndag. Foruden karantænerame Johan Absalonsen er to syge, og én er skadet.

SønderjyskE skal spille en vigtig kamp mod Esbjerg fB på søndag. Taber holdet, bliver det for alvor sovset ind i det morads, der omgiver holdene i bunden af Superligaen, men vinder det omvendt, får det lidt tiltrængt luft.

I det lys er det en bet, at anfører Johan Absalonsen i går måtte melde fra med en skade. I dag følger så yderligere tre potentielle afbud fra Kees Luijckx og Marco Rojas, der begge er syge, og målmand Nikola Mirkovic, der er skadet.

Læs også:Tidligere Superliga-profil om svær periode: Der vidste jeg godt, den var gal

For især Mirkovic vil det være ærgerligt, hvis han må sidde over. Han fik omsider chancen i Superligaen i seneste runde, og selv om han droppede, sagde cheftræner Glen Riddersholm, at han havde i sinde at give Mirkovic genvalg.

Riddersholm hæfter sig dog ved, at alle tre tvivlsomme spillere kan nå at komme sig inden bundkampen mod Esbjerg, men erkender også, at det ikke er optimale betingelser.

Læs også:Optakt: SønderjyskE - Esbjerg fB

- Det er ofte sådan, når man er der, hvor vi er, at så skal tingene ikke være lette. Og det er de absolut heller ikke. Men vi er sat i verden for at løse de ting, og det kommer vi også til at gøre, siger han til JydskeVestkysten.

SønderjyskE er inde i en dårlig stime med bare ét point i de seks seneste runder. Holdet har ikke vundet siden begyndelsen af oktober mod netop Esbjerg fB, som altså også venter i denne omgang.

Holdet har fire point ned til Hobro IK og seks til Esbjerg inden rundens kampe.

Læs også:Johan Absalonsen skadet endnu en gang

Læs også:Superligaens bedste: To Brøndby-spillere gør Lucas Andersen selskab

Læs også:Månedens Hold i Superligaen - november