På grund af udbruddet af coronavirus må der de kommende måneder ikke lukkes tilskuere ind til fodboldkampe i Danmark, og sådan vil det med al sandsynlighed være i hele Europa.
Det har fået FC Midtjylland til at tænke kreativt, og Superligaens tophold leger med tanken om at lave en slags drive-in-fodbold i forbindelse med de kommende hjemmekampe. FCM vil gøre det muligt for fansene at ankomme til MCH Arena i bil og se fodbold fra parkeringspladsen, hvor der vil blive opstillet to storskærme.
Læs også:FCK-manager: Brentford og FC Midtjylland er alvorlige konkurrenter
FC Midtjyllands påfund har fået omtale i medier i hele verden, blandt andet i Holland, hvor Edwin van der Sar, der er direktør i AFC Ajax, har læst med, og han fortæller, at den hollandske storklub måske kopierer FCM-idéén.
- Der er ikke noget konkret endnu, men vi har planer om at give en gestus til fansene, fordi vi er nødt til at indse, hvor vigtige fansene er for fodbolden. I Danmark overvejer man at skabe en slags drive-in-biograf til fodboldkampe. Det kunne vi måske også gøre på parkeringsplads P2. Men det er bare en idé, siger Edwin van der Sar til Het Parool.
Læs også:"Don Ø" om tidligere FCK-træner: Spillerne var ved at pisse i bukserne
En anden idé, som er på blokken i AFC Ajax, er at forære klubbens sæsonkortholdere et abonnement til Fox Sports, som har rettighederne til at vise kampe fra den bedste hollandske række.
Den hollandske Æresdivision er på grund af coronakrisen blevet aflyst.
Læs også:FCM lancerer ny trøje: Skal betale for mad til hospitalspersonale
Læs også:FCM-profil klar til kort forlængelse: Jeg vil gerne være her, når vi vinder guld
Læs også:Avis: Superligaen præsenterer ny plan for genstart i dag