AGF har vundet deres seneste tre kampe i Superligaen, og de kan sikre sig deres fjerde sejr, når de gæster bundholdet Esbjerg fB søndag.
Men det er ikke en sejr, århusianerne kan tage for givet, selvom de er nummer fire i Superligaen, og Esbjerg fB er nummer 13. Da AGF mødte Superligaens bundprop, Silkeborg IF, i oktober, blev det således til et overraskende nederlag til AGF på hjemmebane.
Og netop det skuffende nederlag til Silkeborg IF skal revancheres mod Esbjerg fB, mener AGF-backen Alexander Munksgaard.
- Vi skal komme ud med den power, vi har vist i de seneste kampe, og så skal vi tage lidt revanche for det Silkeborg-nederlag. Jeg vil ikke sige, at den kamp sidder i kroppen på os, men det var naturligvis en skuffelse, og folk sagde jo, "at det var typisk AGF". Så vi skal ud og give Esbjerg den tur, som Silkeborg ikke fik, siger Alexander Munksgaard til Århus Stiftstidende.
Da AGF og Esbjerg fB mødtes tidligere på sæsonen, løb århusianerne med de tre point. De vandt 1-0 på hjemmebane.
Efter kampen mod Esbjerg fB har AGF to kampe tilbage, før de kan gå på vinterferie. Her skal de møde henholdsvis Lyngby BK og FC Midtjylland.
Læs også:Esbjerg-spiller: Jeg vil til Premier League og spille for Tottenham
Læs også:Optakt: Esbjerg fB - AGF
Læs også:Optakt: FC København - Brøndby IF
Læs også:Tilfreds Åge Hareide: Vi skal have tre point imod Finland
Læs også:AGF'er før Esbjerg: Vigtigt, at vi også kan spille den slags kampe