Mens FC København lige har forlænget aftalen med rutinerede Stephan Andersen, 38 år, der er tredjekeeper bag "Kalle" Johnsson og Sten Grytebust, går de i Aarhus en lidt anden vej på målmandspositionen.
Her er førstevalget William Eskelinen 23 år, og reserverne er Kasper T. Kristensen og Daniel Gadegaard Andersen på henholdsvis 20 og 18 år.
Læs også:AGF-keepere kommer fra udlandet: Danske målmænd er for dyre
Der er ikke meget rutine i målmandsteamet, men det gør ikke så meget for AGF: Der er tro på, at teamet er stærkt nok, og at man har det, man skal bruge til forårssæsonen i Superligaen, hvor Aarhus-klubben skal forsvare sin aktuelle tredjeplads.
- Det er ikke planen at gøre noget på målmandsfronten. Vi har to unge, egenproducerede målmænd i truppen, som har taget store skridt frem, og som vi tror meget på, og derudover har vi jo hentet Eskelinen ind på en lang kontrakt. Han sluttede efteråret fantastisk, så vi er godt dækket ind, lyder det fra AGF-sportschef Peter "PC" Christiansen i et interview med Aarhus Stiftstidende.
Læs også:David Nielsen lovpriser defensiven efter flot efterår
AGF havde i efteråret også en gammel kending i form af Aleksandar Jovanovic i truppen, da William Eskelinen var blevet skadet. Men lejeaftalen løb ud ved årsskiftet, og Jovanovic er nu tilbage i sin spanske klub Huesca.
Kasper T. Christensen har seks Superliga-kampe på cv'et.
Læs også:Nyt kapitel for Youssef Toutouh: Jeg er rigtig glad
Læs også:FCM vil holde på stamspillere i jagten på mesterskabet
Læs også:Niels Frederiksen: De unge kan hjælpe os på vejen mod medaljer