Fænomenal. Intet mindre end et så stort ord kan beskrive den indsats, som AGF leverede i den første halvleg mod Sønderjyske.
David Nielsens tropper spillede sprudlende og kom foran med flere mål. Efter pausen kom de dog lidt ned på jorden, og der kom stor spænding, da Sønderjyske reducerede til både 2-1 og 3-2 undervejs i kampen.
Læs også:AGF tager vigtig sejr over Sønderjyske i målfest i Aarhus
AGF endte imidlertid med at vinde kampen 4-2, som blev grundlagt i første halvleg. Derfor blev David Nielsen efter opgøret også forholdt, om det var den bedste halvleg under ham.
- Jeg synes, jeg får det spørgsmål hver gang. Vi har også slået AaB 3-0 her, og det kan ikke være den bedste kamp hver gang. Man kan ikke måle den slags. Men det var godt i dag, det var en god kamp og en god start, siger David Nielsen til Stiften.dk.
Læs også:Endelig kom den for Munksgaard: Jeg har ventet
Samtidig roser David Nielsen også sine spillere for at have koncentrationen til at gøre arbejdet færdigt.
- Det blev vildt i anden halvleg, fordi de ikke havde noget at tabe. De gjorde ting taktisk, de aldrig har gjort før, og det skulle vi justere til. Deres desperation gjorde, at de fik scoret, men vi svarede godt igen - og det var mentalt stærkt, fordi det var sådan en kamp, vi sagtens kunne have smidt fra os, siger David Nielsen.
Læs også:Nedslået Riddersholm: Vi kan ikke gøre krav på noget
Læs også:LIVE: Sådan gik det, da AGF mødte SønderjyskE
Læs også:Bedst og værst: Mielitz sprællede forgæves i vild målfest mod AGF